Studievejledning professionsbachelor-uddannelser

Ledige pladser hos UCL

UCL har ledige pladser på bioanalytiker-, administrationsbachelor-, pædagog- og læreruddannelsen med studiestart i februar 2019.

UCL har ledige studiepladser på følgende uddannelser med studiestart i februar 2019:

  • Administrationsbacheloruddannelsen i Odense.
  • Bioanalytikeruddannelsen i Odense.
  • Læreruddannelsen på Fyn.
  • Læreruddannelsen i Jelling.
  • Pædagoguddannelsen i Jelling.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfristen for at søge Bioanalytikeruddannelsen er 1. november 2018.

Ansøgningsfristen for de øvrige uddannelser 1. december 2018.

Sådan søger du en ledig studieplads

Vi skal have følgende fra dig, når du søger en ledig studieplads hos UCL:

  • Ansøgningsskema (findes i nedenstående link)
  • Eksamensbevis
  • Dokumentation for andre forhold, du ønsker bliver taget med i vurderingen af din ansøgning – fx. erhvervserfaring, højskoleophold, udlandsophold eller humanitært/frivilligt arbejde.
  • Dokumentation for gennemførte hele eller dele af videregående uddannelser.

Søger du læreruddannelsen og har en adgangsgivende eksamen med en kvotient på 7 eller derover, skal du kun medsende dit eksamensbevis.

Har du allerede søgt en uddannelse via KOT i foråret 2018 og ønsker at søge samme uddannelse igen via ledige pladser, skal du kontakte UCL’s Optagelseshotline (se kontaktoplysninger nederst på siden).

Ansøgningsskema.

Læreruddannelsen – hvem skal til optagelsessamtale?

Søger du læreruddannelsen, og har du under 7 i kvotient fra din adgangsgivende eksamen, skal du til en optagelsessamtale.

Du vil modtage en mail med et link til et system, hvor du selv skal booke tid til en samtale.

Har du en kvotient på 7 eller derover, vil du som ansøger blive tilbudt en studieplads.

Har du allerede søgt en uddannelse via KOT i foråret 2018 og ønsker at søge samme uddannelse igen via ledige pladser, skal du kontakte UCL’s Optagelseshotline på telefon eller mail.

Sådan vurderes din ansøgning

Ansøgningerne vurderes ud fra adgangskravene og dokumenterede kvalifikationer.

Medsendes der ikke eksamensbevis for adgangsgivende eksamen, gives der afslag på ansøgningen.

Får du ikke tilbudt en studieplads, må du søge igen via www.optagelse.dk med henblik på studiestart september 2019/februar 2020.

Hvad sker der med din ansøgning

Når din ansøgning er registreret hos UCL, modtager du en velkomstmail med besked om, at du skal oprette dig på UCL’s optagelsesportal.

Det er vigtigt, at du opretter dig umiddelbart efter, du har modtaget velkomstmailen, da det er via optagelsesporten, vi kontakter dig, hvis vi kan tilbyde dig en plads.

På UCL’s optagelsesportal kan du se status på din ansøgning. Er du allerede oprettet som bruger på UCLs optagelsesportal, kan du logge på her: UCL’s optagelsesportal.

Svar på din ansøgning

Får du tilbudt en studieplads, modtager du mail med besked om, at du skal tjekke din profil på UCL’s optagelsesportal.

Du har herefter 3 dage til at svare ja eller nej til pladsen.

Du svarer på den tilbudte plads ved at logge på UCL’s optagelsesportal med din e-mail og det personlige kodeord, du har lavet.

For at svare ja eller nej til pladsen skal du bruge uddannelsens KOT-nummer samt dit cpr-nummer.

UCL’s optagelsesportal.

Optagelsesvejledning

Har du spørgsmål vedr. ledige pladser hos UCL, kan du få vejledning hos UCL’s Optagelseshotline.

Adgangskrav og kvalifikationskriterier

Læs om adgangskrav og kvalifikationskriterier under optagelse og ansøgning:

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.